Jeg har undertøj til flere måneder! Friday, 21. Mar 2008
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, Kærligheden, 3 CommentsHvordan er det med os kvinder? Jo, det siges, at vi elsker tøj. Og indrømmet! Jeg kan godt lide tøj! Ingen tvivl om det.
Da jeg her sidste dag havde købt nogle boxershorts til kæresten, sagde han, at han snart havde for meget. Dvs. han har nok undertøj til lidt over en uge. Det gav mig den idé, at jeg skulle tælle alt mit undertøj. Det gjorde jeg, og endte op med et tal på ca. 50. Altså underdele. Og det var uden de ting, der var til vask. Og efter jeg havde smidt en masse ud, som jeg aldrig bruger.
Min kæreste syntes, det var helt vildt.
Men sig mig, er det virkelig SÅ galt?
Tisser Bridget Jones i min blog? Thursday, 13. Dec 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, CommentsJeg sidder her og skal lave studieretningsopgave, men jeg gider bare ikke og glor derfor på nettet. Det fik mig til at kigge på blogs og jeg faldt over denne tekst Sære søgninger. Så ville jeg da også se mine søgninger. Den underligste var nok en googlesøgning på “Bridget Jones” + “tissede”. Hvornår i alverden har jeg skrevet om Bridget Jones? Jeg kan jo ikke lide filmen(Jeg har kun set nr.1) og jeg mener altså ikke at have kritiseret den herinde.
Og hvorfor skulle man dog søge på det? Det er nok noget af det mest mærkværdige, man vil finde noget med. Okay, jeg har skrevet en tekst om, da jeg blev groft misforstået af andre, da jeg prøvede at forklare, at det føltes som om, jeg havde tisset i sengen Våd mellem benene
At barbere ben om vinteren Monday, 10. Dec 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, Kærligheden, 5 CommentsEr jeg den eneste, der ikke gider barbere ben hver eneste dag?
Er jeg bare doven, eller bliver det ligemeget, når det er vinter, man går indpakket i 5 lag tøj og kæresten er alligevel ligeglad? Havde jeg haft en “ny” kæreste, så havde jeg nok gjort det oftere, men når man er nået over 3 år, så kender man alligevel hinanden godt nok til at man tør være sig selv og doven.
Nu sker det meget sjældent, at jeg gider bruge de sølle 5 min, det tager. Jeg når at ligne en edderkop, når jeg har så behårede ben. Det er faktisk ikke særlig charmerende.
Derfor fik jeg mig selv til at gøre det i går morges. Alt skulle væk og benene skulle smøres. Man må jo være lidt god ved sig selv en gang imellem.
Men så føler man sig lidt snydt, når benene allerede kradser morgenen efter. Så har jeg ikke rigtig lyst til at gøre det hver morgen, sådan et overskudsmenneske er jeg ikke. Det bliver gjort, når jeg skal noget specielt, hvor jeg kan ende op med bare ben. Altså hvis jeg skal noget med kæresten.
Forrevet tøj og blod over alt Tuesday, 13. Nov 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, 2 CommentsJeg var til fest på min skole i fredags. Halloweenfest. Det er meningen, man skal klæde sig ud, men jeg var én af de TO, der havde klædt sig ud. Det var ret fesent. Utroligt så forfængelige folk er nutildags.
Da jeg kom gående i mørket med sår og blod over alt, kom nogle tøser forbi, der var fuldt dullede op, hvorefter de kiggede på mig og sagde “Ooooookay”, da jeg var gået forbi.
Selvom det var kikset at være den eneste, der var klædt ud sådan rigtigt (Den anden havde kun en maske på), så havde jeg det sjovt med at lave sår og se zombiefilm.
Men jeg vandt…… “YAY”.
Det der med fødselsdagshilsner. Naiv eller overfølsom? Friday, 2. Nov 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, CommentsJeg havde fødselsdag i går. Hele 19 år blev jeg. Wuhu! Det eneste jeg tænker på ved den alder er, at nu er der gået et helt år, hvor jeg har skulle betale for tandlæge og er nødt til at tænke mere over livet efter gymnasiet.
Jeg fik netop at vide dagen før min fødselsdag, at jeg har en visdomstand, som har resulteret i et hul under tandkødet og derfor skal dem ud hurtigst muligt. - Der røg lige et par tusinde kroner på det. Hvor er det dog dejligt at være voksen, hva?!
Nåh, ja. Sådan er det jo, men jeg har kontakter i sygehusvæsnet(*host*min mor*host*), så jeg håber lidt på, at kunne få den opereret ud, så jeg ikke skal give alle mine penge ud på et så ubehageligt og ubelejligt problem.
Og så til noget helt andet! Er jeg virkelig den eneste i verden, der kan huske fødselsdage? For jeg sender A-L-T-I-D en lille fødselsdagshilsen til gamle venner og veninder, selv om vi ikke snakker sammen mere. Det er bare sådan en høflighedsting, so også viser, at man ikke har glemt dem og stadig tænker på dem en enkelt gang imellem.
Men ikke én af mine 5 gamle bedste veninder, som jeg har været uforklarligt tætte med, har sendt en besked. Så kan man da ikke andet end at føle sig sølle. Okay, jeg har glemt at skrive til 2 af dem (fødselsdag samme dag), fordi jeg lå på sygehuset og var vågnet af koma-lignende tilstand 2 dage inden. Så er man ligesom undskyldt, er man ikke?
Jeg kunne da forstå, hvis man bare havde svedt det ud, men hvor svært kan det dog være at sætte sin telefon til at påminde en om det, så man lige kan skrive ‘Tillykke med fødselsdagen’. De to af dem har da fået fødselsdagsgaver til mange penge, og får man noget igen - nej ikke en skid.
Tak for lort - man har sådan lidt en klistret, klam følelse ned af ryggen som om, man er blevet skidt på.
Jeg var bare så våd mellem benene Friday, 19. Oct 2007
Skrevet af Burning Angel under Ikke kategoriseret, 2 Comments‘Jamen jeg vågnede op og det føltes bare så vådt. Altså mellem mine ben’
Den sætning røg ud af mig, da jeg prøvede at forklare, hvor varmt det var om natten, da vi sad sammen med nogle fra en anden klasse på studieturen. Den lille pige, som de aldrig har hørt snakke før, kommer med de vildeste forklaringer, der bliver fuldstændig misforståede.
Charmerende nok, så prøvede jeg at forklare, at det føltes som om, jeg havde tisset i sengen, men at det bare var sved. Det ville næsten være mere lækkert at forklare om, hvor liderlig man var, da man vågnede.
Det er så typisk. Folk får det helt forkerte indtryk af mig, fordi jeg kommer med disse forkerte forklaringer.
I’m Charming.
Falske negle og puslespil = !”#¤%&$ Wednesday, 17. Oct 2007
Skrevet af Burning Angel under Ikke kategoriseret, CommentsJeg er hjemme fra Usa, en fed, fed studietur! Jeg har taget billeder af nærmest alt. Jeg mener dog selv, at det billede, hvor jeg sidder inde i et skab, er det sjoveste.
Ellers har jeg fået lavet falske negle. De er meget pæne, nu hvor jeg har vænnet mig til synes af dem. Men er det normalt at være øm i fingrene om aftenen, når man lige har fået dem lavet? Jeg havde et bælte på den dag, og det var nærmest umuligt at åbne både bukser og bælte.
Desuden føltes de, som når man sidder med clipse eller hårnåle på fingrene (ja, det sætter jeg tit på fingerspidserne, når jeg sidder i skolen).. Altså sådan vildt lange. Og så måtte man stritte med alle fingre for at kunne finde ud af at gøre ting. Det må have set komisk ud.
Men jeg har så også købt et puslespil, fordi det er hundrede år siden jeg har lavet puslespil og dette var med The Simpsons og var vildt sjovt. Det er jeg så i gang med at lave nu, og det er nærmest umuligt. Man kan næsten ikke få de brikker op fra bordet.
Desuden skriver jeg hele tiden forkert her på computeren. Det er noget af det sværeste.. Her sidder jeg også og stritter med alle fingrene - det ser totalt dumt ud.
Flyskræk + 10 timer i fly = panik! Wednesday, 26. Sep 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, Studietur, 2 CommentsÅhh, jeg er ved at gå til. Studieturen er på næste fredag og jeg er slet ikke mentalt klar til at tage afsted.
Jeg har aldrig fløjet før og jeg aner ikke, hvor denne flyskræk stammer fra. Jeg har aldrig oplevet noget slemt eller skræmmende med fly.
Dog er jeg stadig rædselsslagen for at skulle flyve. Vi skal til Usa og der er altså pænt langt.
Jeg har fået at vide, at det ikke er noget at være nervøs for, men det kan de, der har prøvet det, sagtens sige. De aner ikke, hvor bange jeg er for at skulle sætte mig ind i det fly.
“Læs noget på nettet omkring flyskræk” - Ja, wauw, der kommer den der “Det er farligere at køre til lufthavnen end at flyve” HELE tiden. Det kan jeg virkelig ikke bruge til noget. Det ved jeg allerede, og det er ligesom ikke det, der er problemet.
Hidtil har jeg endnu ikke mødt nogen, der kunne forstå, at jeg ikke kan lide, at flyet ikke sidder fast på noget og at problemet er, at der er fri luft nedenunder. INGEN fatter det - “Jamen flyet styrter jo ikke ned bare pga. det” - dette er, hvad folk siger for at hjælpe mig, og det hjælper ikke på noget som helst. Så skulle jeg hellere have holdt det for mig selv. Jeg ville bare gerne have noget beroligende medicin, da jeg har svært ved at slappe af i situationer, hvor jeg er utryg og derfor spænder min fod og min ben og jeg kan derfor ikke gå særlig godt så.
Desuden er alt på nettet bare alt det, jeg ved i forvejen. Bortset fra én ting - jeg er ikke den eneste, der er bange for det med, at flyet ikke hænger fast i noget - Altså at det svæver frit. Det troede jeg ellers. Det hjælper dog ikke meget, når der ikke er nogen, der forstår det. Folk tager det bare så let, men de aner ikke, at jeg er urolig indeni hele tiden, tænker hele tiden på den skide flytur og frygter det, så jeg er ved at skide i bukserne.
Åhh, jeg vil slet ikke afsted.
Ohh it is getting closer! Friday, 14. Sep 2007
Skrevet af Burning Angel under Skole, Studietur, CommentsOg hvad kommer tættere på?
Det er såmænd bare studieturen, der nærmer sig! Vi skal afsted om 3 uger og vi har lige fået den foreløbige plan og dermed også mailadresser til vores værtsfamilier. Vi skal bo hos dem i 4 dage og ellers skal vi bo på vandrerhjem(uff, hvor jeg hader det ords stavemåde!). Turen bliver så fed!
Jeg skal bo sammen med vores udvekslingsstudent, som er fra Australien. Så det bliver altså lang tid, hvor jeg kun snakker engelsk. Det skal nok blive fedt! Jeg ville gerne have boet selv, fordi jeg så ville lære noget mere engelsk og sådan. Men dette er også helt fint.
Jeg har aldrig fløjet før, så det gør mig altså nervøs at tænke på, at vi skal flyve så langt. Men der er flere, der skal flyve for første gang, så jeg regner stærkt med at kunne sidde ved siden af en af tøserne fra klassen.
Jeg er helt vildt hyped på den her tur. Jeg glæder mig så meget!
Når ens nære sårer en Wednesday, 5. Sep 2007
Skrevet af Burning Angel under Fnadder, Fnidder, Kærligheden, 1 CommentJeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år. Og jeg holder stadig igen med mange af mine meninger og udtalelser. Der er ikke rigtig nogen, der kender mig sådan helt. Hvis nogen burde kende mig, så skulle det være ham. Dog er jeg stadig bange for de der sårende kommentarer, der er uundgåelige.
En af disse kommentarer kom her sidste dag. Vi sad og fik en øl, da vi lige hørte noget rigtig “kom-i-druk-humør”-musik. Eftersom jeg bliver meget let fuld, så mærker jeg også sådan en enkelt dåseøl meget hurtigt. Det resulterede i, at jeg fortalte ham om noget, jeg godt kunne lide, hvorefter han nedgør det. Altså, hvor han siger sin egen mening.
Lige netop sådan nogle ting kan han ikke blive fornærmet over. I modsætning til ham bliver jeg let fornærmet og er meget nærtagende.
Åhh, hvor jeg dog hader det. Det er sådan noget, der gør, at jeg altid vil være usikker og er bange for at være åben overfor nye mennesker eller altid vil tænke meget over, hvad jeg skal sige og gøre.
Hvorfor er sådan noget så svært?
